Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Hvis du fortsætter på siden accepterer du, at vi benytter disse cookies.
Du kan læse mere her
DeNiro Tricolore Young Quick Læderridestøvler u. Snører - Sort
Pris ved 1 2.795,00 DKK

DeNiro Tricolore Young Quick Læderridestøvler u. Snører - Sort

Farve
Størrelse
Antal:
Varenummer :
23103
Om produktet
Spørg os
Anmeldelser
DeNiro Young er en fantastisk læderridestøvle til prisen. Her får du en håndsyet italiensk ridestøvle med eminent pasform og komfort, og smukt håndværk.

Støvlen er i blødt og smidigt læder, hvilket gør den oplagt som springstøvle, eller som en god all-round støvle. Lynlåsen sidder bagpå, og har en god elastik langs, som giver støvlen en god fleksibilitet, hvilket også er en fordel for dig, som har lidt forskel i bredden af dine lægge. Anklen er smal, men blød, så den giver dig en god støtte og pasform.

Alle DeNiros støvler har Vibram-såler, som giver dig et godt fodfæste i bøjlen og støtte til dit ben. Sålen består af hele 6 lag, hvoraf de 4 er i vandafvisende og åndbar læder, og 2 lag i Vibram-gummi. Det betyder både en god komfort, holdbarhed og et flot look.


DeNiro er en af de verdensledende producenter i verden, når det kommer til læderridestøvler. De er nemlig berømte for deres enorme kvalitetsniveau, både når det kommer til valg af materialer, håndværk, øje for detaljen og fokus på rytterens komfort og harmoni med hesten. De researcher og udvikler konstant deres designs, og deres innovative mindset har været revolutionerende for ridestøvlemarkedet. Alt det gør, at DeNiro altid holder sig i front. Alle DeNiro ridestøvler er designet og håndsyet på deres egen fabrik i Lecce i det sydøstlige Italien. Her gennemtestes støvlerne og går altid gennem en grundig kvalitetskontrol, før de forlader fabrikken.

STØRRELSE OG DESIGN

DeNiro Young ridestøvlen er en standardstøvle, hvilket betyder, at den fåes i et bredt udvalg af standardstørrelser. I måleskemaet her på siden, kan du finde den størrelse, som passer dig bedst. Du finder din størrelse ved at måle bredden på din læg på det bredeste punkt, samt højden på dit underben, som måles fra knæhase til gulv. Er din størrelse ikke på lager, kan vi bestille den hjem til dig. At DeNiro Young er en standardstøvle, betyder også, at den ikke kan fremstilles efter dine mål hvis disse ligger uden for målskemaet, samt designmulighederne er noget begrænsede ifht. DeNiros andre støvler. Young støvlen kan vælges i sort eller brun, med eller uden snører, og så kan der tilvælges det danske flag, enten broderet eller i Swarovskisten hvor logo-nitten normalt sidder. Ønskes det, kan du kontakte os på 4828 5005, og den kan bestilles hjem til dig.

I vores store butik i Hillerød, står vi klar til at hjælpe dig med måltagning og valg af støvle. Vi har altid et stort udvalg af DeNiro ridestøvler, så vi på bedst mulig måde, kan hjælpe dig med at finde din drømmestøvle.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os på 4828 5005.

Har du spørgsmål til denne vare?

Vi svarer så hurtigt vi kan. På alle hverdage kan du forvente svar indenfor 24 timer.
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
Du vil også kunne lide