Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Hvis du fortsætter på siden accepterer du, at vi benytter disse cookies.
Du kan læse mere her
DeNiro Raffaello Dressurstøvle - Sort
Pris ved 1 5.445,00 DKK

DeNiro Raffaello Dressurstøvle - Sort

Størrelse
Antal:
Varenummer :
2342 Sort
Om produktet
Spørg os
Anmeldelser
DeNiro Raffaello er en klassisk dressurstøvle og en bestseller.
Den lækre støvle har stiv yderside i skaftet, men blød inderside, så du beholder den gode føling med din hest. Den har høj dressurbue, som skaber et langt, flot ben. Anklerne er let smallet ind, men ikke nær så smalle som DeNiro Bellini eller Tiziano. Lynlåsen sider på foran på indvendige side.

På billedet her, ser du DeNiro Raffaello støvlen helt standard i sort WRAT læder, med sort sål og delt tå. Der kan naturligvis tilvælges diverse designvalg til støvlen, så du kan gøre den helt til din egen. Men du kan også vælge flere gratis designvalg, såsom en anden farve WRAT læder, anden farve på sålen, glat tå m.m.

WRAT står for Water Resistant Advanced Treatment betyder, at læderet er vind- og vandtæt, åndbart, hurtigtørrende og holder sig altid blødt og smidigt, selv efter kontakt med vand. Læderet er gennembehandlet, så det beholder de gode egenskaber gennem hele støvlens levetid. Det samme gælder ifht. farve, da læderet er gennemfarvet, og derfor ikke mister sin farve med tiden. WRAT er i øvrigt DeNiros mest slidstærke læderkvalitet.


Som med alle DeNiros andre støvler, har Raffaello også Vibram-såler, som giver en fantastisk støtte til fod og ben. De består af hele 6 lag, som alle er rettet mod at give dig den bedste komfort og oplevelse i ridningen. 4 af de lag er i vandafvisende og åndbart læder, samt 2 lag slidstærkt Vibram-gummi. Du får eller derigennem en eminent holdbarhed og et super flot look.


DeNiro er en af de verdensledende producenter i verden, når det kommer til læderridestøvler. De er nemlig berømte for deres enorme kvalitetsniveau, både når det kommer til valg af materialer, håndværk, øje for detaljen og fokus på rytterens komfort og harmoni med hesten. De researcher og udvikler konstant deres designs, og deres innovative mindset har været revolutionerende for ridestøvlemarkedet. Alt det gør, at DeNiro altid holder sig i front. Alle DeNiro ridestøvler er designet og håndsyet på deres egen fabrik i Lecce i det sydøstlige Italien. Her gennemtestes støvlerne og går altid gennem en grundig kvalitetskontrol, før de forlader fabrikken.


STØRRELSE & DESIGN - DESIGN SELV

Find din størrelse i målskemaet her på siden. Er din størrelse ikke tilgængelig, kan den naturligvis bestilles hjem til dig. Du finder dine mål ved at måle din læg på det bredeste punkt, samt højden på dit underben fra knæhase til gulv. Passer dine mål ikke ind i målskemaet, kan støvlen også syes efter dine mål. Her måles hele dit ben, og der tages også højde for eventuelle forskellen mellem dine ben.

I vores store butik i Hillerød, står vi klar til at hjælpe med måltagning, samt hjælpe dig med eventuelle designønsker. Der er næsten uendelige muligheder når det kommer til design, så du kan få et DeNiro støvle som matcher dine mål, behov og smag.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os på 4828 5005.

Har du spørgsmål til denne vare?

Vi svarer så hurtigt vi kan. På alle hverdage kan du forvente svar indenfor 24 timer.
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
Du vil også kunne lide